Kære samarbejdspartner
Efter godt tre år på posten som direktør for Inussuk IT har Ivan Damborg valgt at søge ny inspiration langt fra kontoplaner og regneark. I de tre år er det fælles økonomisystem AX Prisme blevet implementeret i hele Grønland og Inussuk IT er vokset fra udelukkende at have fokus på ERP til i dag at implementere og drifte en lang række centrale administrative systemer i samarbejde med Kommuner og Selvstyret.
Efter en spændende udvælgelse med mange gode kandidater er vi nu stolte over og glade for at kunne præsentere Emil Kleemann som ny direktør for Inussuk IT. Emil er 53 år og kommer fra en stilling som IT-chef i Tusass.
Med udgangspunkt i Emil Kleemanns mere end 30 års erfaring med IT- og telekommunikations platforme, løsninger på infrastruktur, governance og compliance samt personaleledelse finder bestyrelsen, at han kan sikre, at Inussuk IT forsætter udviklingen af driften og supportfunktionerne for alle de fællesoffentlige IT-systemer samt gennemførslen af igangværende og nye implementeringsprojekter.
Emil har første arbejdsdag i Inussuk IT 1. oktober 2022.
Personligt glæder jeg mig som bestyrelsesformand over, at Inussuk IT får en ny stærk profil som direktør og jeg glæder mig til samarbejdet.
Inussuk IT – Grønlands Fællesoffentlige IT er sat i verden af Grønlands Selvstyre og alle Grønlands Kommuner for at sikre, at Selvstyret og kommunerne arbejder med de samme administrative værktøjer med det formål at arbejde bedre, billigere og mere effektivt til gavn for borgerne. Inussuk IT implementerer og driver de administrative systemer, som er fælles for hele Grønland.
Yderligere oplysninger om direktørskiftet i særdeleshed samt Inussuk IT generelt han fås ved henvendelse til:
Egon Skindhøj
Regnskabschef
Økonomi – og Personalestyrelsen
Oq./Tel.: +299 546426
egsk@nanoq.gl
Inussuk IT holder personaledag nu på mandag den 19/9 2022, hvorfor vi om mandagen ikke vil svare på henvendelser som normalt.
I kan fortsat oprette sager via inussuk-it.gl/support, som vi derefter behandler tirsdag. ESDH-sager bliver dog automatisk dirigeret videre og løst af Comby.
Hvis I har et uopsættelig behov for kontakt med os i løbet af mandagen, kan I ringe på mobil 285423. Hvis der ikke er forbindelse eller telefonen ikke tages, bedes I sende en kort sms på samme nummer, hvorefter vi vil ringe tilbage.
I juli skiftede vi til et nyt supportsystem, så vi nu benytter Zendesk til håndtering af de sager, I sender ind.
Skiftet forløb godt og vi kan nu tilbyde jer adgang til et overblik over egne sager.
Den letteste måde at få adgang til sagerne, er ved at gå til blanketten fra vores supportside.
https://inussuk-it.gl/support/ Klik på ’Supportblanket’ som åbner en ny blanket.
Der klikker I på ’log ind’ og derefter på ’Jeg har glemt min adgangskode’
I skal angive en kode. I kan ikke pt. bruge windowslogin eller andre smarte måder.
Når I derefter logger på med jeres e-mail som bruger og den nye adgangskode, kommer I til en side med alle jeres egne sager.
Er der en eller to medarbejdere I jeres organisation, som har behov for at se alle organisationens sager, så er det muligt.
Send os venligst en sag med ønske om dette, hvis det er relevant for jer.
Næste ordinære bestyrelsesmøde er den 4. maj 2022
Der er indkaldt til ordinært bestyrelsesmøde til den 7. april 2022.
Kommune Qeqertalik skifter deres repræsentant i bestyrelsen.
Alida Rafaelsen har siden 2020 være medlem af Grønlands Fællesoffentlige IT’s bestyrelse. Hun bliver erstattet i bestyrelsen af Qeqertalik’s nye Økonomidirektør Nikolai Odgaard Jensen.